VM i roning: SØLV til letvægtsdamedobbeltfireren
Letvægtsdamedobbeltfireren
med Helene Nygaard Olsen, Sarah Jürgensen, Christina Pultz og Sarah
Christensen har netop vundet sølv ved VM i roning for ikke-olympiske både
i Plovdiv, Bulgarien efter en flot og veldisponeret præstation. De fire
danske kvinder kæmpede længe mod Polen forrest i feltet, der talte
seks både, men på de sidste 700 meter ville Italien også lege med om
medaljerne. Den danske kvartet afviste dog kontant italienerne i spurten
og hentede også ind på Polen. Polen holdt danskerne halvandet sekund
bag sig over målstregen og blev verdensmestre, mens Danmark tog sølv
og Italien bronze.
![]()
En
stor triumf for det danske hold, der kort inden
VM byttede rundt på pladserne i båden - noget der øjeblikkeligt
gav mere fart i båden:
"Det
var ret vildt og overvældende at stå på podiet, og jeg tror,
jeg tudede mere end polakkerne! Vi er meget lettede og glade for
vores VM-sølvmedaljer. Vi byttede pladser i båden lige inden
VM-træningslejren, og det har fungeret rigtig godt og givet
rigtig meget fart. Vi har næsten ikke haft dårlige træningspas
siden vi byttede rundt, så det er meget overvældende at stå
med en VM-sølvmedalje nu foran så mange danskere hernede. Det
er rigtig stort og første gang vi har prøvet at tage en
VM-medalje, og det er bestemt noget man godt kunne vænne sig
til," fortæller Helene Nygaard Olsen fra Plovdiv.
![]()
Kamp
mod polakkerne
Ved
world cuppen i München i juni var
de danske piger et stykke efter polakkerne, men i indledende løb
her ved VM var danskerne endnu tættere på, og i finalen roede
de næsten lige op med Polen.
"Vi
går ud og vil passe vores eget løb, men med forbedringspunkter
fra indledende. Da vi går forbi de første 1.000 meter har vi
gjort alt det, vi skal, og jeg sidder med en god fornemmelse. På
de sidste
1.000 meter rykkede vi som vi skulle, og det var tæt på at være
det mest perfekte løb, jeg har roet. Vi
vidste, vi skulle hænge på polakkerne, og jeg kunne fornemme
dem hele vejen.
Da vi mangler 600 meter kommer italienerne op, men de lyder
desperate, da de kalder spurten, og jeg var ikke i tvivl om, at
vi havde mere at give af end dem. Da vi kom i mål var vi ikke i
tvivl om, at vi havde taget sølvmedaljen, og vi var super
glade," siger Helene Nygaard Olsen.
![]()
Sarah
C, Christina, Sarah J og Helene med en stolt og glad træner,
Jacob Amstrup.
Top-3, VM-finale, letvægtsdamedobbeltsculler
Guld) Polen, 6:36.17
Sølv) DANMARK, 6:37.82
Bronze) Italien, 6:39.13
|